Turné
FORESTILLINGER PÅ TURNÉ I SÆSON 2025/2026
Spil som jeg siger!
– INTERAKTIVT MUSIKALSK EVENTYR FOR BØRN
Spil som jeg siger! er en legende musikalsk teaterfantasi om at skabe og samarbejde for de 3-6-årige. I denne interaktive musikforestilling om fællesskab og fantasi, er der både nykomponeret klassisk musik og musik som børnene kender. Børnene er selv med til at skabe forestillingens forskellige universer. Vi kommer tæt på instrumenter og alle de fantastiske verdener, man kan lave med lyd.
Pigen Tone elsker at finde på historier og musik og at gå på opdagelse i alle de billeder, der er inden i musikken. Hvordan lyder en søhest? Kan havet synge? Kan en trombone være ked af det?
Pigen Tone har tusind idéer. Inde i hendes hoved summer det konstant af idéer og historier – store idéer, små idéer, vilde idéer og helt skøre idéer. De dukker op, når hun kigger ud ad vinduet, når hun tegner, eller bare når hun lytter til regnvejr. En dag Tone er til koncert, bliver hun så ustoppeligt inspireret, at hun bare må fortælle undervands historien om den blå hummer Teno! Tone kaprer derfor koncerten med alt det bøvl og brok dét fører med sig. Og efter lidt tid opdager hun da også, at det måske ville være sjovere for alle, hvis de fortalte historien sammen.
Turnéperiode
Vi sender Spil som jeg siger! på turné imellem d. 19. marts – 29. marts 2026 – skal vi komme forbi jer?
Ved ønske om booking udover den fastlagte turnéperiode kontakt Teater Nordkraft.

Billedergalleri


























