Dit besøg hos Teater Nordkraft
For at gøre din oplevelse hos os behagelig, har vi samlet relevante informationer inden dit besøg hos Teater Nordkraft.

KOM OG NYD ET GLAS INDEN FORESTILLINGEN
Gør din teateroplevelse lidt ekstra hyggelig med et besøg i teaterbaren. Her kan du købe både kolde og varme drikkevarer samt et udvalg af snacks, som kan nydes før forestillingen, i pausen eller efter tæppet er gået.
Uanset om du har lyst til et glas vin, en kold pilsner, en kop kaffe eller lidt sødt og salt, finder du noget for enhver smag i baren.




Kom før forestillingen og nyd stemningen i vores hyggelige foyer og teaterbar.
Teaterbaren har åbent på alle forestillingsdage, og både foyer og bar åbner som udgangspunkt 60 minutter før forestillingens start. Efter forestillingen holder vi også åbent, så der er mulighed for at blive hængende lidt endnu.
Ved forestillinger kl. 10.00 og 13.00 åbner foyer og bar 30 minutter før forestillingen.

GARDEROBE OG TOILETTER
Når du besøger teatret, er du velkommen til at benytte vores garderobe, hvor du gratis kan hænge dit overtøj under forestillingen. Vi anbefaler, at overtøj og større jakker opbevares i garderoben af hensyn til både din egen og de øvrige gæsters komfort i salen.
Garderoben er uden aflåste skabe, og overtøj opbevares derfor på eget ansvar. Vi anbefaler, at værdigenstande og andre personlige ejendele ikke efterlades i garderoben.
Der er også toiletter i teatret, som frit kan benyttes af vores gæster. Et af toiletterne er handicapvenligt og indrettet med god tilgængelighed, så flest muligt kan føle sig trygge og godt tilpas under deres besøg hos os.


PARKERING OG TRANSPORT
Planlægger du at tage bilen, kan du finde en oversigt over parkeringsmuligheder, timepriser og gældende regler på Aalborg Kommunes hjemmeside
Kommer du med tog, tager det ca. 20 minutter at gå fra Aalborg Banegård til teatret.
Flere buslinjer stopper tæt på teatret:
Bus 1 og 2 kører til Nytorv
Bus 17 og 11 kører til stoppestedet Bonnesensgade

TEKNISK UDSTYR
Meta-briller
Meta-briller er ikke tilladt i teatersalen.
Af hensyn til forestillingen, de medvirkende og de øvrige gæster må Meta-briller og andre smartbriller ikke benyttes under forestillingen.
Medhør til forestillingen
På Teater Nordkraft har vi etableret et medhørssystem, som gør det muligt at få forstærket lyden til vores forestillinger. Systemet er af typen Auracast, hvilket betyder, at man med mange nyere høreapparater kan koble sig direkte på via sin telefon. Skulle man have et ældre teleslynge-høreapparat, kan man få udleveret en modtager, som konverterer Auracast til teleslynge, og hvis man slet ikke har et høreapparat, kan man også låne nogle helt almindelige hovedtelefoner.
Vi sørger med andre ord for, at lyden i vores forestillinger er forståelig uanset hvilket udstyr man måtte komme med.
Spørg gerne i god tid inden forestillingen, så vi kan sikre, at det ønskede udstyr er klar til dig.

SPISNING FØR ELLER EFTER FORESTILLINGEN
Gør dit teaterbesøg til en hel oplevelse, og kombinér forestillingen med en hyggelig middag eller en god bid mad før eller efter dit besøg.
Vi har indgået samarbejde med udvalgte restauranter og spisesteder, som tilbyder gode aftaler til vores teatergæster. Det giver dig mulighed for at forlænge oplevelsen og nyde lidt godt at spise i hyggelige omgivelser – enten som optakt til forestillingen eller som en afslutning på en dejlig teateraften.
Læs mere om vores samarbejdsaftaler og de aktuelle tilbud, så du kan planlægge hele din teateroplevelse på én gang.


