Ballonrejsen

“Klassisk børneteater fejrer fantasien Gummistøvlevand og tis i vinflasker Drengen Philippe skal lidt modvilligt passes af sin tante, mens hans mor skal på en lille romantisk tur med sin nye kæreste. Men den utrolige tante har sin egen luftballon, og så begynder eventyret. Ballonrejsen er børneteater, når det er bedst. En forestilling, der beviser, at det stadig er muligt at konkurrere med streamingtjenester, iPads og den store Disneyficering. Børnene oplever et kæmpe eventyr fortalt i øjenhøjde, der tør være sig selv, og med stille pensel males der samtidigt pædagogiske billeder, så børnene får ny viden med hjem. Teknikeren blev introduceret og var aktivt med i forestillingen, så ingen undrede sig over, hvad han rendte rundt og lavede. Der blev fortalt om Frankrig, Paris, Eiffeltårnet, Afrika og Grønland. Vi kom vidt omkring, vi så gennem Philippe noget af vores frygt i øjnene, og før vi var klar til at sige farvel, var det hele overstået. Fantasien med på rejsen Med flotte dukker og minikulisser, kombineret med skuespillerne Christian Adelhorst Rossil, Camille í Dali og tekniker René Lützen, bliver der fortalt i totalbilleder med dukkerne, der gør det muligt at vise Philippe og se den utrolige tante kravle på hustage, flyve i ballon og udforske verden. Mens der samtidigt kan laves nærvær, ved at vise skuespillerne spille rollerne i stedet for dukkerne i små scener, når de sidder i ballonkurven eller i tantes lejlighed. Brugen af dukkerne, bamser, rumraketter og andre rekvisitter viste børnene, hvad der kan lade sig gøre, hvis man bruger sin fantasi, mens man bruger legetøjet som værktøj i stedet for omvendt. Det meste legetøj nu om dage, er lavet ud fra andres fantasi, i et univers allerede etableret i en tegnefilm. Her var design og udførsel visuelt som i et børneværelse eller i en børnehave. Du kan selv digte, hvad du vil og bruge det, der er foran dig. Det er børn ved at glemme. Men ikke her. Ikke sammen med Faster Cool. Månen kan da ikke sove Børnene sad med store øjne. Nogle blev bange og søgte deres forældre, andre pegede, og en råbte ”Månen kan da ikke sove”, da Philippe sagde godnat til månen fra luftballonen. Selvom forestillingen kun tager ca. 40 minutter, kommer vi vidt omkring, og fortællingen bliver aldrig forjaget. Alt sker i et roligt tempo, og alle kan være med.”