Om teatret

Teater Nordkraft i Aalborg – teater helt tæt på

Tæt på Aalborg centrum finder du den tårnhøje betonbygning, der oprindeligt forsynede aalborgenserne med el. I dag er det gamle kraftværk, Nordkraft, én af de mange smukke steder i Aalborg og fungerer som et oplevelsescenter for kulturelle oplevelser. Heriblandt finder du Teater Nordkraft; et hjertevarmt teater svøbt ind i kraftværkets originale sjæl.

Oplevelser i Aalborg

Oplev Aalborg gennem medrivende, kunstneriske events i Nordkraft teatret. Med Utzon Center og Aalborg Havnefront som naboer finder du én af de teatre i Danmark, der samler arrangementer til børn, unge og voksne. Søger du teaterforestillinger lidt udover det sædvanlige i Aalborg, er du endt det rigtige sted. I Nordkraft er mad og musik, koncerter og kunst samt fritid og fællesskab samlet ét sted. Her finder du også Aalborgs lille storbyteater, Teater Nordkraft, som laver forestillinger til børn, unge og voksne. 

Vi skiller os ud fra andre teatre i Danmark, med vores tilgang til scenekunst og unikke rammer i et kulturhus, der emmer af liv og kultur. Her kan alle være med gennem billige billetter, spændende upcoming events og seværdigheder uden lige. Her er hvert besøg forskelligt.

Lille storbyteater i Nordens Paris

Teater Nordkraft er et repertoire-teater, der med et fast ensemble laver inviterende og risikovilligt teater til hjertet. Teater Nordkraft laver forestillinger for både børn og voksne af høj kunstnerisk kvalitet, som befinder sig i krydsfeltet mellem det folkelige og det eksperimenterende, mellem drama og det intime, det dybt sindsoprivende og det fantastisk festlige. Altid med den menneskelige historie som udgangspunkt – Altid med et visuelt stærkt og legende scenesprog.

På Teater Nordkraft er mødet med publikum altid i fokus. Teatret åbner det sceniske rum, som interagerer og insisterer på det levende, oprigtige og uforfængelige møde. Det gælder både før, under og efter forestillingerne. 

Teater for alle 

Hos Teater Nordkraft er det også muligt at booke teater til de ældste elever i folkeskolen og ungdomsuddannelser. Det er ikke altid nemt at være barn eller ung i nutidens samfund. Vi hos Teater Nordkraft mener, at det vil være gavnligt for dem, at opleve en teaterforestilling, hvor nye perspektiver er i fokus. På den måde kan vi være med til at udvide og danne deres syn på tilværelsen og sig selv. 

En aktiv del af Aalborg Kommune

Hos Teater Nordkraft tager vi aktivt del i at udvikle Aalborgs vækstlag for scenekunst. Vi laver teater på højt niveau samtidig med, at vi underviser, driver talentpleje og understøtter udviklingen af scenekunstnerisk talent i hele Nordjylland. 

Teater Nordkrafts mission er at støtte op om unge talenter, som har en spirende teater- eller skuespillerdrøm i maven. Vi støtter op om Projekt Vækstlag 9000, som er et netværk af aktive unge scenekunstnere, der arbejder for at kunne udfolde og udvikle sig som kunstnere i Aalborg og resten af Nordjylland. 

Top events i Aalborg

Hos Teater Nordkraft er der ikke én aktivitet, der er hverken for stor eller lille. Vi favner alle aspekter i samfundet, og gennem vores årskort får du teater ad libitum. Du kan se frem til de mest tankevækkende, de mest afslappende og alt det indimellem oplevelser i Nordjylland i den bygning, Aalborg er kendt for.

Teater Nordkraft er Aalborg Kommunes lille storbyteater. Vi skaber professionel scenekunst af høj kvalitet for alle aldersgrupper, og er en del af Aalborg Kommunes alsidige kulturtilbud.

En Teater Nordkraft forestilling er sanseligt, maksimalistiskt teater, som udspiller sig i krydsfelterne mellem det eksperimenterende og folkelige, det nære og det spektakulære, det lattervækkende og det tragiske.

Vi er et publikumsorienteret teater som åbner det sceniske rum og positionerer tilskuerne som aktivt deltagende, i et uforstilt og gensidigt generøst møde. Vi arbejder med et udvidet forestillingsbegreb og har en bred vifte af aktiviteter rundt omkring forestillingerne.

Teater Nordkraft gør sig i stigende grad gældende som en stærk samarbejdspartner for Aalborgs kulturinsti­tutioner og erhvervsliv. Gennem skolepartnerskaber arbejder vi med øget trivsel i uddannelsesinstitutionerne, og gennem initiativer med sårbare grupper arbejder vi for opløftende fællesskaber for alle. På TGK udvikler vi kommunens unge teatertalenter og løfter Aalborgs kreative vækstlag.

På Teater Nordkraft arbejder vi bæredygtigt, med stort fokus på social ansvarlighed og et godt arbejdsmiljø.

Teater Nordkraft er nyskabende dansk scenekunst som overrasker, griber og forandrer.

Teater Nordkraft er et sted, hvor publikum føler sig hjemme, et varmt fællesskab hvor folk tør fortabe og fordybe sig. Vi laver modig, maksimalistisk scenekunst af højeste kunstneriske kvalitet som tænder lysten til at gå ud og skabe en levende, åbenhjertig og inspireret tilværelse.

Alle skal kende Teater Nordkraft, og vide hvad en “Nordkraft-forestilling” er: Teater hvor det folkelige møder det eksperimenterende. Teater uden stopknap, uden filter, som går direkte i sanserne og helt ind i hjertet. Vores forestillinger spiller for fulde huse fordi de rammer ind i publikums behov og vækker resonans.

Med afsæt i nordkraftsk scenekunst skaber vi ud over forestillinger formater og aktiviteter som øger livskva­ liteten hos Aalborgs borgere, med særligt fokus på børn og unge. Socialt ansvar og indsats for sårbare grupper ligger i naturlig forlængelse heraf.

Teater Nordkraft er en naturlig magtfaktor i den danske scenekunstbranche. Vi er blandt de førende både kunstnerisk og menneskeligt: Som arbejdsplads insisterer vi på at investere i høj medarbejdertrivsel og men­ neskeligt overskud – for de er forudsætningerne for at opnå resultater.

Teater Nordkraft er forandringslystent og samarbejdsparat, og står som en innovativ og førende aktør i arbejdet for et bæredygtigt og livskraftigt Aalborg.