Girls and Boys

Beskrivelse
Anmeldelser

Girls and Boys

En intens monolog om når drømmelivet bliver et mareridt

Med Girls & Boys byder vi på europæisk dramatik fra øverste hylde om, hvad det vil sige at være mand og kvinde i dag. Stykket er skrevet af britiske Dennis Kelly, der lægger mildt og næsten skæmtende fra land, for så snigende at trække os ind i en malstrøm af mørke.

“Jeg mødte min mand i køen til et Easy-jet fly, og jeg må indrømme, at jeg kunne med det samme ikke lide ham.” 

En kvinde er alene på scenen, og alt virker rigtigt og dragende, når hun fortæller om sin stormfulde forelskelse i den mand, hun gifter sig med. Han er handlekraftig og med eget firma. De har fantastisk sex. De bor pænt og snart får de to livlige børn, en pige og en dreng. Hun får gang i sin karriere. Altså, et lykkeligt ægteskab. Eller rettere: Det ligner et lykkeligt ægteskab.

Hvad sker der egentlig under overfladen? 

“Jeg kan ikke huske præcis, hvornår alting mellem os begyndte at gå virkelig galt – jeg kan bare huske pludselig at stå midt i det.”

Mød Aarhus Teaters stærke skuespiller Nanna Bøttcher i rollen som den navnløse kvindeskæbne, der trækker tråde til de grumme græske tragedier. Forestillingen instrueres og oversættes af Sigrid Johannesen, som har både skrevet og instrueret flere forestillinger på Sort/Hvid. Scenografien er i hænderne på Aarhus Teaters husscenograf David Gehrt, hvis scenografiske koncepter til de små scener tidligere har kunnet opleves i forestillinger som #amlet, Audition og 4:48 Psychosis.

Varighed: 1 time og 45 minutter uden pause

Kombinér din teatertur med en teatermenu

Pressen skriver...

den 4. væg
“Giver et sjældent indblik i en skyggeside af kærlighed og forældreskab”
Iscene
“Nøgternt, men med smerten pulserende lige under overfladen taler kvinden sig frem gennem mandens konkurs, hendes egen succes, mistillid, foragt, afsky, skilsmisse til den afsluttende katastrofe”
Sceneblog
“En fremragende Nanna Bøttcher rammer os mens vi mindst venter det”
Kulturkupeen
“Med denne monolog er der kun næsegrus beundring for Nanna Bøttcher”
Information
“Rystende stærk Nanna Bøttcher [...] en beundrende ros for eminent spil”
MORTENBUCKHOJ.DK
“Monologen Girls & Boys er en af sæsonens uden tvivl stærkeste og mest hudflæsende teateroplevelser ... Det er voldsomt, og voldsomt imponerende”
Ungt Teaterblod
“Forestillingen Girls & Boys griber fat i et berøringstungt emne, som både rummer afvæbnende humor og alvorstynget refleksion omkring menneskeligt tab i den mest nære relation”
Scenekanten
“Nanna Bøttcher løfter opgaven til stor (og lang) applaus ”
CPH Culture
“Nanna Bøttchers fuldstændig ubesværede præstation placerer sig øjeblikkeligt blandt sæsonens allerstørste”
Out and About
“Intens og intim monolog med mørke tvists og eftertanke i et sårbar og skrøbelige fortællerrum”

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft - Gæstespil af Aarhus Teater
  • Spilleperiode
    17.
    Februar -
    18.
    Februar
    2023
  • Tider
    16:00 og 19:30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    205 kr.
  • Kategori
    Unge/Voksne
Medvirkende
Nanna Bøttcher
Bagom
Tekst af
Dennis Kelly 
Oversættelse og iscenesættelse
Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign
David Gehrt
Lysdesign
Anders Kjems
Lyddesign
Kim Engelbredt

Foto: Rumleskaft