Middage i scenografien: Tre

Middage i scenografien: Tre

På Teater Nordkraft åbner vi scenerummet for en særlig madoplevelse, når middagen flytter ind på scenen, og fortællingen om venskab får lov at folde sig ud omkring bordet.

Lørdag d. 19. september danner scenografien til Tre rammen om en intim og sanselig spiseoplevelse, hvor der trækkes tråde til fortællingens temaer om samhørighed, relationer og de usynlige bånd, der binder os sammen.

Det er en aften, hvor mødet omkring maden er i højsædet. Hvor samtalen får plads, og hvor du som gæst ikke blot deltager, men også bliver delagtig i oplevelsen. Gennem smag og sanselighed opstår et fællesskab omkring bordet – en ramme, hvor man kan byde ind, komme i spil og være med til at forme aftenen.

Tre er fortællingen om livslange forbindelser, om venskaber, der formes gennem tid, og om det, vi bærer med os – også når livet slår sprækker. Netop disse temaer spejles i madoplevelsen. Her bliver måltidet en måde at nærme sig fortællingen på: gennem det fælles, det sanselige og det menneskelige.

Aftenen byder på en helaftensmenu med drikkevarer – en oplevelse, der tilfredsstiller appetitten og giver plads til fordybelse.

Middagsoplevelsen i scenografien er inspirerende og skabt til at dele. Måske med en ven, du har kendt længe? En, du ser for sjældent? En, du gerne vil lære endnu bedre at kende? Eller måske den ven, du har valgt at dele livet med?  

Vært for aftenen er Sarah Kruse fra Nordjysk Madfestival, som guider jer gennem oplevelsen og skaber en tryg og åben ramme for deltagelse. Med sig har hun sin mangeårige samarbejdspartner, kokken Rasmus CK fra CK Catering, der står bag menuen.

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft
  • Spilleperiode
    19.
    september
    2026
  • Tider
    17.30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpris
    650 kr.
  • Kategori
    Middage i scenografien
Spilledatoer

S

Show Show Tidspunkt Lokation Show info Status
Henter...