Forestillingen om mor

Forestillingen om mor

Forbandede idealer og euforiske bekendelser.

Perfekte Instagram-mødre, selvhjælpsbøger og “min William går kun i Hummel”. Argh! Børn er en gave, men indimellem er moderrollen svær at deale med, og så holder vi kæft – for tænk hvis nogen hørte os. Tænk hvis nogen så os bag facaden begravet i vasketøj og forventninger.

Tre mødre træder frem og undersøger moderskabets dybder og dilemmaer i en vildtvoksende og frisættende teaterforestilling. Sammen med publikum åbner de døren til et blomstrende confession room, som blotter det altopslugende, det smukke og det vanvittige ved at være mor.

Seks kvindelige kunstnere, alle mødre, står bag forestillingen Om Mor – et humoristisk og modigt skridt mod en større ro omkring det ufuldkomne. Disse kvinder er i samtale med sig selv, i diskussion, i skænderi og måske ultimativt i forsoning om den fandens mor-hat, der strammer.

Tag med på en ventilerende rejse gennem moderskabets kapitler og forbandede idealer. Fra drømmen om at blive mor opstår til tomheden, når børnene forlader reden. Fra tvivlen og angsten til det fandenivoldske, euforiske og det lykkelige. Indimellem er vi nødt til at grine af det.

Varighed: 95 min

Aldersgrænse: 15+ år 

Producent: Teatret Svalegangen – Turne: Folketeatret

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft
  • Spilleperiode
    10.
    april -
    12.
    april
    2027
  • Tider
    17.00, 19.30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    120-245 KR.
  • Kategori
    Unge/Voksne
Medvirkende

Maja Juhlin, Kirstine Hedrup, Stina Mølgaard, Martine Madsen

Spilledatoer

S

Show Show Tidspunkt Lokation Show info Status
Henter...
Bagom
Producent
Teatret Svalegangen
Idé
Kirstine Hedrup og Maja Juhlin
Tekster
Caroline Cecilie Malling
Dramaturg
Trine Wisbech
Montage og manuskriptudvikling
Petrea Søe i samarbejde med holdet
Iscenesætter
Petrea Søe
Scenograf
Lisbeth Burian
Komponist og musiker
Martine Madsen
Lyddesign
Anton Bast
Lysdesign
Henrik Sloth

Fotocredit: Creative Zoo, Montgomery