Årskort

HVAD ER ET ÅRSKORT?

Et Årskort er teater ad libitum og meget mere.

Med et Årskort har du fri adgang til alle teatrets forestillinger i gyldighedsperioden. Lige så mange gange du har lyst. Der kan dog være særlige undtagelser.

Har du lyst til at have en ledsager med, tilbyder vi én billet til halv pris af løssalgsprisen. Udover det har du adgang til særlige fordele i løbet af sæsonen. Det kan være forskellige tiltag og særarrangementer, og endda rabatter til andre teatres forestillinger, når vi får dem tilbudt.

Et Årskort er altid helårligt og er gyldigt i et år fra købsdato.

Årskortet er IKKE en billet, men en adgang til gratis Årskortbilletter i kortets gyldighedsperiode – du skal selv booke de ønskede billetter. Salen fyldes efter først-til-mølle-princippet.

Dit Årskort fornyes automatisk. Ønsker du ikke autofornyelse, bedes du kontakte os på billet@teaternordkraft.dk. Uanset om du ønsker autofornyelse eller ej, sørger vi for, at du får besked i god tid inden dit årskort udløber.

INFO

Årskort rabat ved køb inden 1. juni 2022
Få foråret med! Køber du Årskort inden 1. juni 2022, er det gyldigt fra købsdatoen og helt frem til 30. juni 2023. Vi giver nemlig foråret med gratis, så du slet ikke går glip af noget i næste sæson eller resten af denne.

Årskortet tilhører dig!
Årskortet er personligt, og må ikke deles med andre. Det skal medbringes og fremvises sammen med gyldig legitimation på forlangende. Ved køb af Årskort via hjemmesiden tilknyttes Årskortets kode automatisk din bruger via din e-mailadresse. Så det er vigtigt, at du benytter samme bruger som du benyttede ved køb af dit Årskort, når du bestiller billetter.

Bestil sammen med andre
Hvis I er flere der plejer at følges i teatret er det muligt for én bruger at købe to Årskort.

Er I en større gruppe kan du ved booking af billetter vælge ”Book sammen med andre”. Derefter skal du indtaste deres Teaterkortkode. Teaterkortkoden består af otte tegn og fremgår på Årskortet.

Du kan som Årskortholder desuden medbringe en ledsager pr. forestilling til halv pris af løssalgsprisen. Billetter til ledsagere skal bookes samtidig med booking af din egen Årskort-billet.

Vores bøn til dig som Årskortholder!
Når du har bestilt dine gratis billetter og bliver forhindret i at komme, bedes du melde afbud til teatret i god tid inden forestillingen, så andre har mulighed for at få glæde af billetterne.

SÅDAN KØBER DU DIT ÅRSKORT

Først skal du enten oprette dig som ny bruger eller logge ind på din nuværende bruger (brug din e-mail og personlige adgangskode). Du opretter en ny bruger eller logger ind på din nuværende i hjemmesidens øverste højre hjørne. Derefter kan du gå direkte i gang med dit køb af Årskort. Efter du har købt dit Årskort, er det automatisk koblet sammen med din bruger – altså din e-mail og personlige adgangskode. Vær opmærksom på, at Årskortet er IKKE en billet, men en adgang til gratis Årskortbilletter i kortets gyldighedsperiode – du skal selv booke de ønskede billetter. Salen fyldes efter først-til-mølle-princippet.

SÅDAN BOOKER DU BILLETTER MED DIT ÅRSKORT

Først logger du ind på din bruger. Dette gør du i hjemmesidens øverste højre hjørne. Du skal logge ind med den e-mail og personlige adgangskode som du brugte ved købet af Årskortet. Derefter kan du gå direkte i gang med at booke dine Årskort-billetter samt tilkøbe Ledsager-billetter. Dette gøres ved:

  • Gå ind på den ønskede forestilling
  • Vælg ønsket dato og tidspunkt
  • Herefter kommer 1 af 2 forskellige muligheder frem alt efter forestilling:
    1. Ved nogle af forestillingerne kan du selv vælge pladser. Her kommer salsplanen frem efter valgt dato og tidspunkt. Her skal du vælge dine ønskede pladser. Vær opmærksom på, at vores system er sat til, at du ikke må efterlade 1 tom plads imellem bookede pladser. Gør du dette vil du få teksten ”Du må ikke efterlade en tom plads”. Efter du har valgt dine ønskede pladser tryk ”Læg i kurv” og vælge ønskede billettype for hver enkelt billet. Tryk ”tilføj til kurv”.
    2. Ved nogle af forestillingerne vælger vi pladser for dig. Her har du kun mulighed for at vælge billettyper. Vælg derfor ønskede billettyper. Tryk ”tilføj til kurv”. Du får nu automatisk tildelt nogle pladser. Pladserne er synlige på de billetter du modtager på mail.
  • Ønsker du billetter til flere forestillinger. Gentag punkt 1 – 4.
  • Efter gennemført køb vil du modtage dine billetter på din mail.

ØVRIGE RABATMULIGHEDER OG BILLETPRISER 

205 kr. Løssalgsbillet ved voksen- og ungdomsforestillinger
100 kr. Løssalgsbillet UNG, under 25 år ved voksen- og ungdomsforestillinger
85 kr. Løssalgsbillet ved børneforestillinger
145 kr. Gruppepris, ved grupper på min. 10 personer
0 kr. Årskort billet med gyldigt årskort
107,5 Ledsagerbillet til Årskort, skal købes sammen med Årskortbillet

Grupperabatter og priser for institutioner, skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser og øvrige uddannelser: Ring og hør nærmere på 9877 7732, eller læs mere på vores bookingportal HER. Rabatter kan ikke kombineres.

Det er muligt at booke en gratis ledsagerbillet, hvis du har et gyldigt handicapledsagerkort. For booking kontakt billet@teaternordkraft.dk eller ring og hør nærmere.

SUPPORT

Support ved billetkøb
Hvis du har spørgsmål angående billetkøb, eller tekniske spørgsmål til køb af Årskort og billetter, er du meget velkommen til at ringe til Billetten A/S på tlf. 7020 2096 (hverdage ml. kl. 10.00 og 16.00), eller skrive en mail til service@billetten.dk

Spørgsmål vedr. teatrets repertoire samt køb af gruppebilletter:
Ring til teatret på tlf. 98 111 666 mandag til torsdag mellem kl. 10.00 og 13.00, eller send os en mail på billet@teaternordkraft.dk.
OBS: Teater Nordkraft holder sommerferielukket fra 1. juli til 1. august.

Vores billetleverandør er Billetten A/S – forretningsbetingelser fremgår her.

SÆRLIGE BEHOV

Har du særlige ønsker eller praktiske behov? Hvis du er kørestolsbruger, har ledsagerkort, har førerhund med eller har andre særlige behov skal du ringe til os og bestille dine billetter på telefonnummer 98 111 666, så vi kan få det praktiske på plads inden du kommer. Du kan også skrive til billet@teaternordkraft.dk

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    500-900 kr.
  • Kategori
    Årskort

Foto af Martin Høyer