Vand til blomster
Valérie Perrins anmelderroste roman, Vand til blomster opstår på scenen!
Livsbekræftende og gribende fortælling om Violette Toussaint, en kirkegårdspasser i en lille by i Bourgogne, hvis liv er fyldt med både hjerteskærende tragedier og livsbekræftende øjeblikke.
Gennem historien følger vi Violette, der gennem hendes arbejde interagerer med både de levende og de døde. Undervejs afsløres hendes skjulte fortid, som har ført hende til denne lille landsby.
Trods en smertefuld barndom, et vanskeligt ægteskab og en ubeskrivelig sorg formår Violette at genopdage sig selv og finde en ny mening og formål i livet.
Komplekse portrætter og dybe følelser bringes til live på scenen, og publikum vil blive taget med på en rystende rejse gennem Violettes liv.
Vand til blomster er skrevet af Valérie Perrin og oversat til dansk i 2021 og blev hurtigt en bestseller på grund af dens smukke og poetiske sprog, samt dens evne til at røre læserne dybt. Romanen er blevet solgt i over én million eksemplarer alene i Frankrig og er oversat til 45 sprog, og er blevet kaldt “den smukkeste roman i verden” af Italiens største avis, Corriere della Sera.
Forestillingen er baseret på Valérie Perrins roman ”Vand til Blomster” udgivet af forlaget Alpha.