Stolt
EN MUSIKFORESTILLING OM AT VÆRE STOLT AF DEN, DU ER OG AF DET STED, DU KOMMER FRA.
STOLT er en kærlighedserklæring til danskheden gennem landsdele, identiteter og fællesskaber i en mosaik af folkesjæle og et genkendeligt Danmark, som du alligevel ikke har set det før. Fra
Amager, til Fanø, til Aalborg og videre i Danmark, møder vi mennesker med drømme, længsler og forestillinger om, hvordan livet bør gribes an.
Forestillingen inviterer dig på en rejse igennem hele landets egne og giver en uforbeholden opfordring til at være stolt af den, du er og af det sted, du kommer fra. STOLT er baseret på de nutidige folkedragter af den kendte designer Nicholas Nybro, skabt i forbindelse med udstillingsværket af samme navn på Designmuseum Danmark.
Musikken fra forestillingen er helt nye sange, skabt af musiker, sanger og komponist, Katrine Muff, i samarbejde med den prisvindende forfatter og digter, Lone Hørslev.
Producent: Folketeatret
Varighed: 110 min. inkl. pause