Beskrivelse
Anmeldelser
Sangen om Oda og Anton
REUMERTVINDER I 2024 OG NOMINERET TIL ÅRETS DRAMATIKER 2024!
I forestillingen møder vi Oda. En høj pige med fregner og rødt hår og med en stor glæde i at løbe – ikke på opfordring af andre, men fra noget, der kommer dybt inde fra hende selv. Vi møder også Anton. En mand, der venter på den kærlighed, han anser som den bærende søjle, der holder verden oppe.
Oda og Anton møder hinanden til Kratballen en sommeraften under stjernehimlen. Deres første møde bliver begyndelsen på en fælles livsrejse, der indeholder alle følelser – lige fra boblende glæde til dyb sorg.
Sangen om Oda og Anton er blevet hyldet som en lille teaterperle af den ægte slags, der går lige i hjertet. Skuespillerne Ene Øster Bendtsen og Lars Dammark, giver et følsomt og nuanceret portræt af to almindelige mennesker med ekstraordinære følelser. I en minimalistisk scenografi får kærlighedsfortællingen plads til at udfolde sig og minde publikum om, at det ofte er de mest almindelige liv, der rummer de største historier.
Producent: Teater Rum
Varighed: 75 minutter uden pause.