Beskrivelse
Anmeldelser
Popcorn
Teaterforestilling for børn i alderen 4-7 år
EN HOPPENDE POPPENDE FORESTILLING FOR DE 4-7-ÅRIGE OM AT VÆRE HELT SIG SELV.
Tænk, at en lille stenhård majskerne kan springe i luften med et POP og blive til en stor gyldenhvid bold. Det er nærmest magi. Og så smager den endda godt.
I denne forestilling bliver popcorn et fantasifuldt synonym på livet, hvor vi får tre små fortællinger, der sætter popcorn i spil: Vi møder myren Mogens, en sur, gammel mand og et popcorn, der skal starte i 0. klasse.
Popcorn er en forestilling om venskab, om at høre til, og om at være en del af en gruppe, der rummer mange sig-selv´er. Forestillingens tre popcorn lever vidt forskellige liv, med sine egne eventyr og udfordringer, hvor børnene får lov at hjælpe aktivt til i forestillingen.
En sjældent godt gennemført forestilling, som fyldt med temperament og mange forskellige følelsesudtryk sætter spot på både det at være helt sin egen, høre til i en gruppe, hvor man kan noget sammen også når man ikke er ens. – Teateravisen
Det er actionpacked spænding i børnehøjde! – Iscene.dk
Producent: Teater JaNejMåske
Forestillingen varighed forventes at være ca. 50 min.