Limbo
LIMBO – HOW LOW CAN YOU GO?
DANSEFORESTILLING
ACTIONFYLDT FYSISK FORESTILLING OM AT FINDE SIG SELV OG HINANDEN IGENNEM DEN EKSPLOSIVE LEG
Da bruseren er optaget, finder to drenge pludselig sig selv fanget i en akavet venteposition i hinandens uønskede selskab. Men så melder kedsomheden sig og ventetiden udvikler sig til en hårdhændet kung fu-limbo mellem at være barn og voksen på samme tid.
LIMBO handler om menneskets naturlige aggression og lysten til eksplosive lege, fantasier om heltemod, New York gangsters, Darth Vader og Han Solo, om grænser og om at krydse dem – og om at finde venskaber og sig selv igennem fysikken.
UNG GNU er DON GNUs nye ungdomsafdeling, der laver fysiske forestillinger i et eksperimenterende format, men med samme kærlige humor, poesi og rå fysik som DON GNU er kendt og elsket for.
Varighed: 40 min.
Forestillingen er en del af dansefestivalen DanseKRAFT.
En del af Teater Nordkrafts forestillinger til udskoling og ungdomsuddannelser.
Ønsker du at booke forestillingen som skoleforestilling, kan dette gøres direkte gennem vores bookingportal HER. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på billet@teaternordkraft.dk eller 98 111 666