Ikke noget pis

Ikke noget pis

Skarp komedie, 15 år senere

En forestilling om at være mand i dag inspireret af skuespillernes fortællinger og refleksioner

En ny fortælling om manden og hans humør presser sig på. Hvad har manden at byde på, og hvem har brug for ham? Hvordan synes han egentlig selv, det går? Instruktør Kamilla Wargo Brekling undersøger, hvordan det er at være mand i dag i en strittende og morsomt udleverende og ærlig forestilling, der skærer ind til benet: Hvordan går det, mand?

Det er over 15 år siden, Kamilla Wargo Brekling satte manden under lup i succesforestillingen PIS, der blev kåret til årets bedste turnéforestilling. Dengang måtte manden forholde sig til voksenlivets forpligtelser, småbørn, karriere og selvfølgelig kvinden. Han var næsten udødelig og i hvert fald uforbederlig. Nu er de her igen i en forandret verden. Der er sket meget siden sidst. Hvor er manden nu? Har der mon sneget sig en dødsangst ind? Og hvad med selvrefleksionen?

Kamilla Wargo Brekling har skrevet en komedie, der stiller skarpt på at være mand i dag, på baggrund af skuespillernes egne fortællinger, refleksioner og oplevelser.

Bemærk, at det er Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen, Henrik Prip, Kasper Leisner og Zaki Youssef, der medvirker i forestillingen i 2024.

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft - Gæstespil af Det Kongelige Teater
  • Spilleperiode
    6.
    Marts -
    7.
    Marts
    2024
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    205 kr.
  • Kategori
    Unge/Voksne
Medvirkende

Zaki Youssef, Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen, Kasper Leisner og Henrik Prip

Spilledatoer
Show Show Tidspunkt Lokation Show info Status
Henter...
Bagom
Iscenesættelse
Kamilla Wargo Brekling
Manuskript
Kamilla Wargo Brekling i samarbejde med Karina Dichov Lund og skuespillerne
Co-instruktør, koreografi og dramaturgi
Karina Dichov Lund
Scenografi og lysdesign
Raphael Frisenvænge Solholm
Videokonsulent
Morten Just
Producent
Det Kongelige Teater