Alle gode ting

Beskrivelse
Anmeldelser

Alle gode ting

Jeg begyndte listen efter hendes første forsøg. En liste over alle gode ting i verden. Over alt det, der gør livet værd at leve”.

Sådan begynder skuespiller Thomas Clausen Rønne sin monolog i rollen som en 7-årig dreng med en selvmordstruet mor. Alle Gode Ting er et tankevækkende og livsbekræftende skuespil, der trods temaer som depression og selvmordsforsøg er både humoristisk og rørende. Ved at balancere temaerne med humor og hjertevarme inviteres publikum ind i et trygt rum med plads til de store følelser.

I forestillingen møder vi en 7-årig dreng, der skriver en liste med alle de ting, der gør ham glad, efter sin mors første selvmordsforsøg. Gennem livet bliver listen længere og mere omfattende, og som publikum følger vi den nuancerede og nærværende monolog, der udspiller sig i interaktionen med publikum.

Med Thomas Clausen Rønnes karakterskuespil behandler Alle Gode Ting temaer som tab og depression, men også skønheden i hverdagens små øjeblikke. Med sublimt skuespil balancerer forestillingen det tragiske og livsbekræftende på fineste vis, når Thomas Clausen Rønne i rollen som en 7-årig dreng skaber et trygt rum for publikumsinvolvering og de store følelser.

Temaerne er komplekse, når skuespiller Thomas Clausen Rønne fylder rummet med sin monolog, der på trods af et alvorligt udgangspunkt er både humoristisk og opløftende.

Til at sætte stemningen og understøtte den 7-årige drengs oplevelser har lyddesigner Johannes Smed skabt et musikalsk univers, der skaber den nærværende relation til publikum, der netop gør forestillingen så intim.

Teksten i Alle Gode Ting er forfattet af den engelske dramatiker Duncan Macmillan og har spillet med succes verden over. Forestillingen har tidligere spillet på Nørrebro Teater med Frank Thiel i rollen som den 7-årige dreng, og nu er det Teatret Møllens version med Thomas Clausen Rønne i hovedrollen, som gæster Teater Nordkraft.

Forestillingens varighed er anslået til 70 minutter uden pause.

Alle gode ting er en interaktiv og livsbekræftende forestilling som vil blive spillet i foyeren.

Gæstespil af Teatret Møllen

Pressen skriver...

CPH Culture, Michael Søby
“Sjældent har man oplevet en større nænsomhed i mødet mellem skuespiller og publikum, og den viser sig også at være nødvendigt, for ALLE GODE TING behandler et emne, der er mindst ligeså stærkt som det Duncan MacMillan behandlede i “Personer, steder, ting.”
Kulturtid
“Den meget spartanske scene og simple rekvisitter sætter publikums fantasi i gang; og som det gør sig gældende i livet, er handlingen i stykket også en blanding af sorg og glæde, tristesse og humor. Dette formidler en meget troværdig, hjertelig og livsbekræftende historie.”
Ungt Teaterblod, Sanne Halkjær Hebsgaard
“Forestillingen er hjertevarm, tankevækkende og et must see! Selvom det til tider er en barsk historie at være vidne til, afvikles det på en fin og nærværende måde.”

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft
  • Spilleperiode
    28.
    januar -
    31.
    januar
    2025
  • Tider
    17.00, 19.30
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    235 kr.
  • Kategori
Medvirkende

Thomas C. Rønne

Spilledatoer
Show Show Tidspunkt Lokation Show info Status
Henter...
Bagom
Dramatiker
Duncan Macmillan
Original titel
Every Brilliant Thing
Forlag
Colombine Teaterförlag
Oversættelse
Mads Andersen
Instruktion
Nikolaj Mineka
Lyddesign
Johannes Smed
Dramaturg og suffløse
Johanne Riisbjerg
Plakatkunstner
Gitte Kath

Fotograf: Søren Hasselgaard Skaaning