Der var engang

Der var engang

Interaktivt improteater om venskaber

Har du en rigtig god ven? Hvad gør du når din ven er ked af det? Hvordan er man en god ven? Der Var Engang er teater, hvor du selv er med til at skabe fortællingen!

Sjovt og nyskabende teaterprojekt for de 3-6-årige om venskaber. Børnene er med til at styre fortællingens gang og bliver inviteret med helt op på scenen for at spille historierne for hinanden. Med lidt hjælp fra kostumer og rekvisitter er man pludselig en hjertesyg muldvarp, en kæmpe farlig rutsjebane eller en skrap fe.

Improvisatorisk og interaktivt koncept med to medvirkende, som opmuntrer børnene til at lege videre med fortællinger og historier, når forestillingen er slut!

Forestillingen er lavet med støtte fra Spar Nord Fonden og Aalborg Kommune som en del af projektet #ViGenstarterAalborgSammen

Varighed ca. 35 minutter
Anbefales til aldersgruppen 3-6 år.

En del af Teater Nordkrafts børnerabat hvor du får tre børneforestillinger for 135 kr.
Denne forestilling er en del af rabatgruppen 4-6 år.
Løssalgsbilletter koster 85,- per person.

Forestillingen indgår i Teater Nordkrafts børnerabat, hvor du får tre forestillinger for i alt 135,- kroner hvis du køber dem samlet – altså en stykpris på 45,- kroner ved køb af 3.

Rabatten gælder uanset om du er privatkunde eller institution. Privatkunder kan booke 3 for 135 enten på hjemmesiden eller på vores bookingsportal. Institutioner og større grupper kan kun booke via bookingportalen.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på billet@teaternordkraft.dk eller 98 111 666, hvis du er i tvivl om hvordan du skal booke.

Respekter aldersgrænserne
Vi har udvalgt tre forestillinger til 2-4 årige, og tre forestillinger til 4-6 årige. Du kan enten holde dig til én aldersgruppe eller mixe dine tre forestillinger på tværs, hvis du vil have børn i forskellige aldre med.

Rabatten er den samme. Vi beder dig om altid at overholde aldersgrænserne for de enkelte forestillinger. Børneteatrene har stor erfaring med at spille teater for børn i forskellige aldre, og de tilrettelægger forestillingen så den passer til aldersgruppen. Det bliver en bedre oplevelse for alle, hvis aldersgrænserne respekteres.

Praktisk info

  • Arrangør
    Teater Nordkraft
  • Spilleperiode
    8.
    September -
    11.
    September
    2022
  • Tider
    09:30, 10;00, 11:00 og 15:00
  • Sted
    Teater Nordkraft
    Teglgårds Plads 1
    9000 Aalborg
  • Billetpriser
    85 kr.
  • Kategori
    Børn
På scenen

Lærke Schjærff Engelbrecht og Mia Møller

Bagom
Tekniker
Ronni Bech
Rekvisitter og kostume
Nina Rose Markvardsen
Teaterleder og sparring instruktion
Minna Johannesson
Konceptudvikling
Wilma Walther-Hansen

Fotograf: Martin Høyer