Argumenter imod kvinder
Baseret på bogen af Birgitte Possing
Lige siden Evas døtre tørrede æblesaften af hagen og løftede blikket op og ud i en forandret have, har der været nok at lægge øre til. Generationer af kvinder er blevet talt ned til, når de forsøgte at blive ligestillede medborgere, og stien har været smal. Ikke mindst for dygtige kvinder.
Argumenterne imod dem har siden demokratiets barndom været mange, morsomme og fuldkommen skrækindjagende, hvad Birgitte Possing viser i bogen Argumenter imod Kvinder, som forestillingen bygger på. Politikeren Frederik Bajer sagde f.eks. i 1858: “Da kvinden i politisk henseende er uansvarlig, så bør det være hendes opgave at opfatte mandens mening og tilegne sig hans anskuelser.”
Tag med på en historisk tour de force i fordomme og argumenter imod kvinder – som de har lydt fra både mænd og fra kvinder. Argumenter imod Kvinder er en moderne og morsom teaterforestilling om mænd og kvinder på vej ind i et nyt landskab sammen.
HER kan du se en video med instruktøren Thomas Hwan
Varighed: Ca. 80 minutter uden pause
Anbefales fra 15 år
En del af Teater Nordkrafts forestillinger til udskoling og ungdomsuddannelser.
Ønsker du at booke forestillingen som skoleforestilling, kan dette gøres direkte gennem vores bookingportal HER. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på billet@teaternordkraft.dk eller 98 111 666