2for1

Teater Nordkraft sætter billetpriserne ned, og forbereder sig på at holde varmen i en lang vinter!

Vi tager nu konsekvensen af iskold vinterregn og hylende høje priser og åbner for et brandvarmt tilbud.

I november og december kan du få to teaterbilletter for én billets pris til alle forestillinger frem til 1. marts.

2for1 tilbud på Teater Nordkraft:

  • Frem til 31. december 2022 kan du købe to teaterbilletter for én billets pris – både almindelige normalpris-billetter og unge under 25-billetter. Du vælger blot ‘2for1’ eller ‘2for1 Unge u/25’-prisen ved dit billetkøb.
  • Du kan købe så mange par af 2for1-billetter som du vil, og tilbuddet gælder alle de forestillinger der spiller frem til 1. marts 2023. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter, gruppepriser eller abonnementer.
  • Med 2for1-tilbuddet kan du som årskortholder købe to ‘2for1 Årskort Voksen’-billetter eller to ‘2for1 Årskort Ung’-billetter til 0 kroner. Normalt koster en ledsagerbillet 107,50 kroner, men med 2for1-tilbuddet kan du altså ganske gratis invitere én ledsager med i teatret.
  • Normalt koster teaterbilletter på Teater Nordkraft 205 kroner i løssalg og 100 kroner for unge under 25.
  • Et årskort for voksne koster 900 kroner, og et årskort for unge under 25 koster 500 kroner. Med et årskort kan du se alt det teater du vil på et år – og se hver forestilling flere gange, hvis du har lyst.
  • Hele året rundt kan du købe gavekort til Teater Nordkraft på valgfrie beløb.

Følgende forestillinger er en del af 2for1-kampagnen:

Whiskey, flødeskum og varme tæpper

PR-chef for Teater Nordkraft Helen Steensbæk Schrøder forklarer baggrunden for brandudsalget:

”Lige nu sælger vi slet ikke så mange billetter som vi gerne ville, selvom vi har virkelig gode forestillinger på programmet! Vores forestillinger spiller jo i begrænsede perioder; de er væk lige om lidt – og det er næsten ubærligt, hvis de ikke bliver set af folk.

Vi forstår godt at folk skal spare, så nu sætter vi priserne ned – så alle aalborggensere har råd til fedt teater.

Det er ikke nogen god forretning at sætte priserne ned, men vi vil hellere tjene få penge end ingen penge.”

Helen håber at de lave priser fylder teatrets sale i vintermånederne:

”En ting er billetindtægterne, men det handler også om selve oplevelsen i salen – vi vil gerne garantere vores publikummer kvalitetsoplevelser, og det er en stor del af teateroplevelsen, at man er en del af en flok, som griner og græder med skuespillerne på scenen.”

Rigeligt whiskey og varme tæpper

Selvom der bliver koldt i den store Nordkraft-bygning, gør teatret alt hvad de kan, for at publikum skal kunne holde varmen

”Vi indkøbt en hel masse tæpper, kakao, flødeskum og whiskey til Irish Coffee – Så selvom vi har skruet ned for varmen både i prøvesale og kontorer, er vi er sikre på at publikum kan holde varmen.”

I tråd med teatrets publikumsudvikling

Teatret håber at udsalget også kan lokke nogle mennesker i teatret som ellers kun kommer der sjældent, eller slet ikke.

”Vi har de sidste mange år arbejdet målrettet med at udvikle vores forestillinger og tilbud så de er relevante for dem, vi laver det hele for”, fortæller Helen Steensbæk Schrøder

Teater Nordkrafts seneste tre ungdomsforestillinger ”Dig og mig ved Daggry”, ”Polly og Stormen” og den kommende ”Lazarus” er alle dramatiseringer af ungdomsbøger, nøje udvalgt på anbefaling af nogle af de lærere, som skal bruge forestillingerne til deres elever.

Forestillingen ”Dit Lort Mit Show” var sammensat af små historier om lokale personer som solgte ting på DBA, og et tæt samarbejde med kommunens mange lokalråd gjorde det muligt at turnere rundt i små forsamlingshuse og medborgerhuse over hele Aalborg kommune.

”Vi arbejder målrettet for at svinge i takt med vores publikummer, for det er dem der er meningen med det hele. Det bedste i mit job er samtalerne med publikum før og efter forestillingerne. Man bliver så glad når man bliver genkendt af en stamkunde eller får en sød mail fra menneske som har været glad for en forestilling.

Vi kan høre at økonomien fylder meget for mange folk lige nu, så forhåbentlig kan dette tilbud gøre vinteren lidt lysere og varmere for en masse mennesker.

Kunsten kan sparke liv i os

Det er i krisetider som disse at vi har ekstra meget brug for at mødes i teatersalen! Det er nu, vi har ekstra meget brug for at kunsten skal sparke liv og inspiration ind i os, provokere os lidt, give os kræfter til at slås, og fylde os med håb!” slutter Helen Steensbæk Schrøder.