Sceneformand søges

Teater Nordkraft er et af Danmarks toneangivende teatre, der præsenterer ny og udfordrende scenekunst på tværs af genrer, nationalitet og alder. Fra 1. marts 2018 bliver vi et repertorieteater og får fast ensemble og en hus-scenograf.
I forbindelse med omlægningen forventer vi fremover at få de fleste scenografiske byggeopgaver lavet eksternt, og derfor søger vi nu en erfaren sceneformand til at tage ansvar for god afvikling af vores produktioner og aktiviteter.

VI SØGER
En person med gode håndværksmæssige færdigheder.
En selvstændig og struktureret person, der tager initiativ.
En praktiker med overblik, som ikke er bange for at tage fat.
En person med gode planlægningsmæssige kompetencer – med sans for detaljen.
En teamplayer, som er villig til at bidrage – også uden for sit eget felt.
En person med lyst til at deltage i udvikling og afprøvning af nye produktionsformater.

DINE KVALIFIKATIONER
Uddannelse som teatertekniker, eventtekniker
eller relevant erfaring svarende hertil.
Erfaring med bygning af scenografier, publikumsopbygninger samt teatersalsteknik.
Erfaring med afvikling af forestillinger.
Gode sprogkundskaber, herunder særligt engelsk.
Kørekort

DIN FUNKTION OG OPGAVER
I samarbejde med produktionsleder at koordinere samarbejdet med ekstern bygger og teatrets husscenograf.
Vedligeholdelse og håndtering af scenografier, herunder sikkerhed.
Vedligeholdelse og klargøring af teatersale.
Koordinering og dagligt ansvar for teatrets
værksteder, maskiner, biler og lagre.
Afvikling af teatrets aktiviteter.
Koordinering af daglige ”hus” – og værkstedsopgaver.

ANSÆTTELSESVILKÅR OG PROCEDURE
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr.
1. marts 2018.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem TIO (Teatrenes Interesse Organisation) og Teknisk Landsforbund.

Ansøgningsfrist er den 31/10 2017 og samtaler forventes afholdt i uge 45 2017.

Ansøgningen sendes pr. mail til:
ansoegning@teaternordkraft.dk (mrk. sceneformand)

 

Udkast til mere detaljeret funktions- og opgavebeskrivelse kan rekvireres hos produktionsleder Marie Egetoft, hvortil også andre spørgsmål kan rettes. Tlf. 22 41 37 20 eller marie@teaternordkraft.dk

Teater Nordkraft opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnicitet og religion til at søge stillingen.

find vej Vi bor på Teglsgårds Plads 1 i Aalborg google maps
gå ikke glip af vores forestillinger! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyt om forestillinger og arrangementer. Du kan altid nemt melde dig fra igen.